Er du en fiskedelle-haj? - Salt Å Thyborønsk

Er du en fiskedelle-haj? - Salt Å Thyborønsk

Fra: 18. maj 13:15
Til: 18. maj 16:00

Laver du Thyborøns bedste fiskefrikadeller?

Så skal du tilmelde dig Thyborøn-mesterskabet i fiskefrikadeller med kendiskokken Umut Sakarya som vært. Man må også gerne tilmelde sig som et hold, med flere deltagere. 

Vi sørger for alle de mest basale råvarer, der skal til for at lave en fiskefrikadelle – men man er selvfølgelig velkommen til at tage sin egen hemmelige ingrediens med.  

Umut Sakarya kårer én vinder som modtager en fantastisk præmie samt æren som Thyborøns bedste fiskedelle-haj. 

Præmien er et smukt tryk af en pighvar lavet af vores egen lokale michelinkok Jesper Krabbe/Krabbefood samt en stor gavekurv med lækre saltede lokale specialiteter. 

Info om dagen:

  • Lørdag 18. maj mellem kl. 13-16
  • Gratis at deltage
  • Mød Umut Sakarya live og backstage
  • Thyborøn, Kullervej
  • Først til mølle - 10 pladser
  • Tilmelding info@ltht.dk
  • Spørgsmål? Ring 22 52 13 90

Konkurrencen foregår som en del af Salt Å Thyborønsk - en saltet fødevarefestival

Kullervej, 7680 Thyborøn